SAS
Reservations Erindringer om forhistorien
I forbindelse med
salget af det tidligere SAS Data til CSC har jeg tænkt tilbage på
udviklingen inden for SAS reservationssystemer, som jeg har oplevet i tiden
fra 1947 til indflytningen i SASCO-fortet 12. september 1966.
På min første dag
01AUG47 som trafikelev i det gamle DDL, Det Danske
Luftfartselskab besøgte elevholdet "Bookingen" i den gamle tyske
officersbarak, Hubertus på Pedersdalvej bag ved hangar 2, som var under opførelse.
- På et langt bord havde man ved snoretræk mulighed for at køre en kasse
med reservationskort frem og tilbage mellem de medarbejdere, der sad på hver
side af det lange bord.
Fjernskrivere var
endnu ikke indført, så hastereservationer kunne enten foretages pr. telegram
eller telefon, hvilket kostede ekstra for passagererne. Den billigste metode
var "Memo", som var en håndskrevet reservationsanmodning, der blev
sendt gratis som Company mail.
Næste besøg fandt
sted på Rådhuspladsen 59 i ret små og mørke lokaler. Jørgen
Ludvigsen, som senere kom til SAS Data, var rundviser ved begge besøg. Efter
min soldatertid besøgte jeg påny Bookingen maj 1951. Afdelingen var flyttet
tilbage til Hubertus. Denne gang gjaldt besøget en nyoprettet afdeling for
Fragtbooking og Load Planning, LPC under ledelse af C.O.Møller
med Ernst Leth som næstkommanderende.
12. oktober samme
år blev C.O.Møller udlånt til oprettelse af en trafikskole, og jeg blev for
en 3-måneders periode udlånt fra mit job som administrativ assistent for
Fragtchefen for at rykke ind på den nederste plads i LPC. C.O.Møller kom
aldrig tilbage til denne afdeling, og mit udlån fortsatte på ubegrænset
tid. Bookingen var da flyttet fra Hubertus til den nu nedrevne kontorbygning,
der lå i forbindelse med Hangar 1.
Her var der
opstillet rotorer/karruseller, der betød, at 4 arbejdspositioner på samme
tid havde adgang til de kasser med bookingkort, der var placeret efter
regioner : Oversøisk, Europa, Skandinavien, Indenrigs og "Offline".
I starten kom alle meldinger pr. fjernskriver via piccolo, men hurtigt blev
der langs hele vinduesvæggen opstillet transportbånd med udkast ved hver
position og returbånd til telegramcentralen for afsendelse af svar til
salgskontorerne.
I løbet af 1952
skete der afgørende ændringer, idet en centralisering fandt sted sådan, at
bookingkontorerne i OSL og STO kun beholdt egne indenrigsruter, mens alle
andre ruter udgående fra Skandinavien blev samlet i CPHRE. Hermed begyndte
tankerne om en mekanisering, hvor Lars Ewald Jørgensen blev medlem af
IATA-gruppen for udvikling af et fælles fjernskriverformat for reservationer
. Systemet fik navnet AIRIMP, Airline Interline Reservations Message
Processing og dannede grundlaget for den senere mekanisering af
reservationsprocessen, som under kyndig og fremtidsorienteret ledelse blev
forestået af den norske ingeniør Roald Bugge, som lavede en 5-trins plan,
der blev overhalet af den teknologiske udvikling, da Fase 4-projektet efter et
års udvikling blev skrottet 1961, fordi radiorør/elektronrør nåede at
blive forældet, inden udstyret blev monteret.
I mellemtiden havde
vi 1958 i kælderen under Hammerichsgade-kontorerne installeret SPAS-systemet,
Space Availability,mens den løbende opdatering fandt sted i CPHRU i
lufthavnen under ledelse af Eigil Nicolaisen, som netop var hjemkommet efter
udstationering i NBO.
Samtidig blev jeg
selv involveret i RTPR-projektet (Reservations, Transmission & Processing
of Reservations . Dette projekt gik ud på at mekanisere
navnerapportering for alle passagerer ved hjælp af hulkort. I projektgruppen
var Ernst Leth leder med Helge Ussinger og mig som hjælpere. Ingen af os
havde bil, heller ikke cheferne. For nutidens unge kan det være svært at
forstå, at vi heller ikke havde privattelefon, som var en decideret
mangelvare. På trods af, at jeg som leder af CPHRT, Departure Control stod på
listen over dem, der skulle tilkaldes ved evt. fly-ulykker, lykkedes det ikke
Kommunikationschefen Verner Bak at skaffe en telefon hos KTAS. I stedet
måtte jeg tilkaldes pr. telegram.!
Studiebesøg hos andre virksomheder foregik pr. cykel eller med tog, idet det
var utænkeligt at ofre en taxi-bon. De første reservationer blev manuelt
hullet af I.B.Hansen og Hanne Fast. Desværre var de indkommende telegrammer
ikke nær så "maskin-egnede" som forventet, så der måtte straks
oprettes en "Repair-position", der kunne gøre
reservationstelegrammerne brugbare til at blive behandlet ved den manuelle
kontrol af solgte sæder. Hulkortene kunne via en IBM 407 bogholderimaskine
danne grundlag for print af passagerlister.
Samtidig med opførelse
af den ny lufthavnsbygning (nuv. Terminal 2) til indvielse 1960 var der
etableret nye projekter til videreudvikling efter Roald Bugges plan. Dette
medførte mange besøg i Stuttgart, hvor Standard Elektrik Lorenz , SEL
byggede computerne til SAS. I foråret 1961 var planen, at vi skulle overføre
kontrollen med passagerernes navne til en ny IBM computer Ramac 305, som
skulle stå på 2. sal i den nye afgangshal. På et tidspunkt, hvor vi langt
inde i denne proces, blev der vendt helt om. Nu skulle Ramac 305 i stedet
anvendes til den numeriske kontrol, Seat Inventory. I løbet af en week-end
blev Ernst Leth erstattet af Arne Hansen fra Kommunikationsafdelingen, og jeg
fik besked på at møde mandag morgen hos IBM H.C.Andersens Boulevard 38 til
kursus sammen med Arne Hansen og en ret nyansat teletekniker
Freddy Kirkegaard.Begge var kommet fra P&T og var kyndige i relæ-teknik,
mens min andel var at stå for de reservationsmæssige aspekter. Ramac 305 var
ligesom IBM 407 baseret på programmering ved hjælp af koblingspaneler med snører,
der styrede de krævede processer. I løbet af et halvt år havde Freddy fået
etableret de fleste programmer og fik 2 nye programmører fra Fragtbookingen
med på holdet : Jørgen Jespersen og Ove A.Schøning .Disse 3 dannede dermed
også det første operatørteam, da maskinen kom drift 20. november 1960.
Freddy kom dog hurtigt videre til Fase 4 projektet, som senere blev skrottet,
da IBM havde konstrueret IBM 1410, som med betydeligt mindre pladskrav havde
en kapacitet, der på alle områder gjorde SEL's DB 70 forældet endnu før
fremstillngen var tilendebragt.
Både Jørgen
Jespersen og Ove Schøning kom sammen med Freddy til at danne grundstammen i
udviklingen af IBM 1410 med udstationering på fabrikken i Corbeil-Essonnes
uden for Paris. I forbindelse med Curt Nicolins store forandringer af SAS blev
Vicepræsidenten for Communications , Roald Bugge med kort varsel erstattet af
Charlie Reuterskiöld. Parallelt med udviklingen af reservationssystemerne var
der tilsvarende aktiviteter på Load Control og Passenger Check-in
siden.
Disse projekter var
udviklet af fælles arbejdsgrupper fra Kommunikationsafdelingen, Bookingen og
Stationen, men blev fra 1. juli 1964 samordnet i den nyoprettede Data Services
afdeling som også havde afdelinger i STO og OSL . Arne Hansen forlod hermed
sit job som Bookingchef og blev Programmeringschef for CPHXP med ansvar for
afdelingerne STOXP med Egon Sandell som chef og OSLXP med
Jorun Grundseth.
Systemchef var Hans
Ekstedt, der tidligere havde ledet Trafikskolen og derpå stået for
udviklingen af Load Control systemerne med ZEBRA som første produkt.
1. august 1963 blev
grundstammen i den nye afdeling Data Services tilført følgende kolleger fra
Bookingen, Kommunikationsafdelingen og Stationen :
%201958.jpg)
